Det hele startede på Odense Teaters elevskole og siden er det bare gået stærkt. Efter årene på Odense Teater valgte Jan Schou at blive freelance skuespiller. I 1980 blev Jan Schou kåret som Årets Revykunstner (også kaldet Årets Dirch). Det førte ham til København, hvor den unge Jan Schou bl.a. spillede på ABC teatret, Amagerscenen og i Cirkusrevyen. Igen i 2008 har han modtaget hæderen som Årets Revykunstner, og er én af de få, der har modtaget denne pris 2 gange. Prisen er den mest ærefulde af de priser, der bliver delt ud ved Revyernes Revy. Det er lystspil og revy der har fyldt Jan Schou´s arbejdsliv. ikke en eneste sommer har han holdt fri. Det er da også det meste af landet han har besøgt både sommer og vinter. Nykøbing F Revyen, Cirkusrevyen, Rottefælden, Sønderborg Sommerrevy, Røde Kro Teater, Vildbjerg Revyen, Hurup Revyen, Silkeborg Revyen, Holstebro Revyen, Ålborg Vinterrevy, Lundemann og Schou m.m. Jan Schou er populær, og kan sammensætte et program der passer i enhver sammenhæng, enten alene, med pianist eller et show med artister og andre solister. Jan Schou er en festlig, professionel og farverig person. Hans humør og glæde smitter alle.